Forside Takt: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Takt 1 fra romanen "Blues i 12 takter"

af Søren Ulrich Pedersen

Gå til side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

 

Side 1: Næste side Gå til Top




Takt 1


Løgn


  Benedicte vågner langsomt og strækker sig med små hvin. Hun
svinger benene ud over kanten og træder lige ned i et brugt
kondom. Skviss siger kondomet. Addr siger Benedicte, men hun
smiler og tænker på Nito.
  Hun hopper ud på toilettet med det klare bevis på nattens vilde
timer. Toilettet er hjælpsomt og sluger beviset. Hun vasker sig
og så begynder hendes hjerne at fungere. Hvor er Nito? Hun
løber ind til telefonen og der ligger en besked.
  "Kan vi mødes på Rådhuspladsen kl. 12, kys Nito"
  Klokken er nu lidt over 10 og spontan panik sætter ind. Der er
en milliard ting der skal nås. Benedicte kaster et blik i spejlet
men fortryder. Det mørkebrune hår sidder i en kage over det ene
øre. Makeuppen er tværet ud og ned på kinderne og får den
lysere næse til at virke større end den er. Kun munden og øjnene
deltager ikke i elendigheden. Munden er drejet i et smil og de
grønne øjne stråler. De triste øjne fra de sidste mange måneder
stråler?
  Hm, tænker hun og danser videre.

  Men lidt efter er der igen problemer. Hun går i bad og glem-
mer sin badehætte. Håret bliver vådt og hvordan kan det nå at
tørre i tide? Hun smører sig hurtigt ind i sæbe og gyser når
berøringen kalder på billeder og sansninger fra natten. Uh,
tænker hun. Hun bliver færdig i badet og tørrer sig. Da hun når

Side 2: Forrige side Næste side Gå til Top

til benene mærker hun pludseligt Nitos hænder kærtegne hendes
glatte lægge og kysse hendes fødder. Små, med korte lige tæer.
Heldigvis fik jeg lakeret negle, tænker Benedicte og holder en
hånd ved siden af foden. Samme røde nuance.
- Du har Gudindeben, sagde Nito i nat.
  Han kunne vist også godt lide min bagdel, tænker hun.
  Det er tidlig sommer og vejret er ufatteligt smukt ude, men Be-
nedicte har for travlt indenfor. Tørre håret eller lade det hænge?
Hun beslutter sig til at lufte det på vejen og så slå det sammen
med et spænde når hun kommer til Rådhuspladsen. Så opdager
hun en bums på undersiden af det venstre bryst og det tager
hende mindst et kvarter at behandle og skjule den. Og nu skal
det snart gå stærkt. Hun har kun én kjole der passer til i dag og
hun trækker den ud af skabet. En kort løsthængende bomulds-
kjole i beige nuancer, der står godt til hendes glatte brune hud. I
et anfald af letsindighed trækker hun i en G-streng. Den
strammer lidt men alt for kærligheden. Hun stikker fødderne i
sine nye høje sandaler og spænder de røde remme. Hun tillader
sig derefter et grundigt blik i det store spejl i entreen og nyder
hvad hun ser. Hun ser fantastisk ud.
  Så af sted. Hun når lige en bus. Det går ikke så stærkt i de
sandaler. Hun sidder og puster og begynder at tænke på Nito.
Født og opvokset i Peru med en indiansk far og en mor der kom
fra Hellerup. Sidste aften grinede de over Nitos danske sprog.
Det lyder så gammeldags med alle stavelser udtalt. Sådan som
dronningen taler, tænker Benedicte og smiler. Og så dukker
Nitos skikkelse op. Han er omkring 175 cm tænker hun
meningsløst og ser på ansigtet. Øjnene er naivblå i et india-
neransigt med høje kindben og kroget næse. Synet af de brede
læber får Benedicte til at spidse munden ubevidst og give en
kysselyd, der høres utroligt godt i bussen. Flere passagerer
vender sig og Benedicte ser ud af vinduet.
  Men heldigvis er det jo kun et par stoppesteder. Hun hopper af

Side 3: Forrige side Næste side Gå til Top

på Rådhuspladsen. Hele hendes væsen er allerede på udkig efter
Nito. Men da hun lander på fliserne er hun ved at snuble. De  e r
høje, tænker Benedicte, står stille et øjeblik og begynder så at
gå som en voksen kvinde. Hun når halvvejs rundt om pladsen,
da uret slår 12. Hvor kan han være? Hendes blik søger mellem
de mange mennesker og hun fortsætter.
  Ingen Nito.
  25 minutter over 12 har hun været pladsen rundt tre gange og
sætter sig udendørs ved terminalen og bestiller en kop kaffe. 10
min over 1 har hun drukket 2 kopper. Hun sveder en smule og
skal tisse. Hun skal virkeligt tisse. Ikke bare snart, men nu. Men
hun tør ikke gå endnu. Hun er ked af det og har det dårligt.
  Nito kommer styrtende og ser straks hvad der er galt. Han
tager hende ved armen og leder hende hen til en restaurant. Han
følger hende helt hen til døren som om han kendte vejen. Og
hun skynder sig ind på toilettet. Åhh. Der er køligt i kælderen
og hun begynder at føle sig bedre tilpas. Nito kom, tænker hun
glad, men synes at han i hvert fald må have en god forklaring.
Hun reparerer foran spejlet med læbestift og to pust deo.
  Nito venter glad udenfor. De brune arme svulmer og den hvide
T-shirt bulner, mens han kaster sin posetaske ud til siden. Han
går straks hen til Benedicte, der ikke får sagt et ord. Han kysser
hende og hun mærker hans stærke fingre på sin krop. Hun gyser
og smelter og prøver at skubbe ham væk. Det lykkes ikke i
begyndelsen. Men til sidst ser Nito alvorligt på hende.
- Jeg beklager forsinkelsen min kære. Uopsættelige forehaven-
der. Kan du tilgive mig?
  Nitos blå øjne og nu det charmerende smil får Benedicte til at
nikke. Hun ser væk fra det stærke blik og ned på en plet på den
hvide T-shirt.
- Du ser henrivende ud, Benedicte, siger Nito. - Du er en pragt-
fuld kvinde. Det gør mig overordentlig stolt at være din led-
sager. Skal vi spadsere ned til Vandkunsten?

Side 4: Forrige side Næste side Gå til Top

  Benedicte nyder alt og bliver jublende overstadig. Hun tager et
stort skridt fremad og får igen at vide, at hun har høje sandaler
på. Hun vakler og Nito griber hende. De griner og han kysser
hende længe. Det er næsten for meget så hun trækker ham ned
ad Vestervoldgade og spørger hvad det er for en plet på T-
shirten. Hun peger.
  Nito ser hurtigt ned og smiler efter at have undersøgt den.
- Åh, det skyldes en klodset person der løb ind i mig. Faktisk
var jeg ved at vælte om på jorden. Jeg antager det er vaniljeis.
  Nito sukker højt og de smiler varmt til hinanden. Nito lægger
sin arm om Benedicte og alt er godt. Hun soler sig ubemærket i
Nitos beundrende blikke når han lader øjnene glide op og ned af
hendes krop. Som om de siger: Du er dejlig. Du er min. Jeg må
have dig.
  Benedicte får lyst til at kysse Nito på skulderen men ser så et
rødt tværemærke på ærmet af Nitos T-shirt.
- Hov, hvad er det sagde hun og peger. Nito trækker i ærmet for
bedre at kunne se. Hans ansigt lyser op.
- Det må stamme fra det sammenstød, jeg omtalte tidligere.
- Var det en kvinde, spørger Benedicte.
- Det var en .. Nito ser på hende.. Jeg mener betegnelsen er en
transvestit?
- En mand i dametøj, siger Benedicte. - Spændende. Talte du
med ham?
  Nito ser op for at passe på trafikken i krydset. Han løfter en
hånd mod linie 2, der venligt holder tilbage. De når Løngangs-
stræde og drejer ned.
  Benedicte har ikke glemt emnet.
- Talte du med den der transvestit?
- Vi vekslede et par bemærkninger. Mere var det ikke.
  Nito lader sine hænder glide på hende igen og Benedicte
glemmer alt om transvestitten. Han brummer og hun spinder af
varme og tilfredshed.

Side 5: Forrige side Næste side Gå til Top

  Nito sætter hende ned ved et bord i solen.
  Han bestiller to glas hvidvin. Servitricen vender tilbage med to
perlende kolde glas og en regning. Nito roder i sin taske og
finder sin tegnebog. Han betaler og lægger tegnebogen væk. På
bordet mellem de to glas ligger en seddel med et rødt mærke og
navnet Dorte og et telefonnummer.
  En svag uro breder sig i Benedictes krop. Det ser mærkeligt
ud. Hun ser spørgende på Nito, der efter den første overraskelse
nu sidder og ryster på hovedet.
- Formodentligt er det transvestitten, der har efterladt det.
- I din tegnebog?
- Ja, siger Nito og slår ud med hænderne. - Han er udpræget
ulykkelig. Hans elskede kan tilsyneladende ikke acceptere hans
afvigende tilbøjelighed.
  Nito ser på hende med glade øjne og dykker ned i sin taske.
Benedictes uro er allerede ved at forsvinde da hun får et nyt
chok.
- Jeg har tilladt mig at købe en digtsamling til dig.
  Nito trækker en bog op af tasken. På det ene hjørne hænger en
sort BH. Der bliver stille ved bordet. Så begynder Nito at grine.
Han griner glad og overstadigt.
- Åh, den mand.
- Er det transvestittens, spørger Benedicte og Nito nikker.
- Der må være godt med fyld i, siger Benedicte og løfter Bh'en.
- Hvad mener du?
  Nito er forvirret.
- Jeg mener det er D-skåle. Hun vejer dem i hænderne.
  Nito er nu så forlegen at Benedicte ikke nænner at plage ham
mere.
- Lad os skåle på os i stedet, siger hun smilende og Nito griber
taknemmeligt sit glas.
  Men hun kan ikke helt forlade sagen.
- Måske skulle du se efter om han har lagt andre ting i din

Side 6: Forrige side Næste side Gå til Top

taske?
- Det kan udmærket vente, siger Nito, men Benedicte insisterer
så han begynder at rode. Med en skrabende lyd falder et rundt
fladt hylster ud af tasken og triller hen til Benedicte. Hun bøjer
sig og tager det op. Uden at åbne låget ved hun hvad det er.
  Et pessar.
  Benedicte ser på Nito.
- Han har antageligt stjålet det fra sin kone for at undgå inti-
mitet, siger Nito og roder forsigtigt men særdeles grundigt igen-
nem sin taske. Der er ikke flere mærkværdigheder og Nito tager
en slurk vin. Benedicte har fulgt hans bevægelser og nærmest
holdt vejret.
- Nu kan jeg måske vende tilbage til dig min elskede.
  Nito rækker digtsamlingen til Benedicte og bøjer sig frem og
løsner hendes læber med et kys.
  Der går hul på Benedictes luftballon og hun trækker vejret frit
og ubesværet. Nitos hænder er på vej op af hendes ben og hun
stopper dem blidt.
  Hun læser titlen højt: "Græb og andre trolde" Nito griber for-
tvivlet bogen.
- Undskyld min elskede. Endnu en fejltagelse, siger Nito og
smider bogen i tasken. Han leder forgæves og spreder så armene
med et beklagende smil.
- Bortkommet.
  Benedicte kan ikke lade være med at smile og de drikker ud.
- Må jeg invitere dig på en overraskelse, spørger Nito på det
helt rigtige tidspunkt.
- Er den glædelig, spørger Benedicte og prøver at få det til at
lyde sjovt.
- Det håber jeg i allerhøjeste grad, siger Nito med alvorligt
eftertryk. - Men vi bliver nødt til at gå et lille stykke. Er det i
orden med dig?
  Benedicte prøver at bevæge sine tæer i de stramme sandaler og

Side 7: Forrige side Næste side Gå til Top

tænker at de ville have godt af at gå lidt. Hun rejser sig og vak-
ler da hun for tyvende gang indser at hun er på høje hæle. Nito
rækker en arm ud og retter hende op med et minimum af an-
strengelse. Han hænger sin taske på den ene skulder og trækker
Benedicte ind til den anden.
  De går langsomt ned ad Magstræde.
  Benedictes hoved summer. Fyldt med tanker, følelser, fornem-
melser. Alle sanser er skærpede. Hun er frydefuldt opmærksom
på at følges med Nito og med små mellemrum må hun se på
hans ansigt og smile. Ofte bruger Nito anledningen til at give
hende et kys eller et klem.
- ER DU EN HEST, skriger en person to meter fra dem.
  Benedicte klamrer sig til Nito, der prøver at slippe af med sin
taske.
- ER DU EN RYTTER.
  Skikkelsen er standset. En halvtredsårig hjemløs mand.
- eller er du en saddel?
  Stemmen daler og i det beskidte ansigt stråler to mørkeblå øjne
af mistænksomhed og noget der ligner utålmodighed.
- Hvad vil du, siger Benedicte.
- Jeg stiller spørgsmål, men ønsker ingen svar.
  Manden vifter med sine arme, men hans ben står fast.
- Hvad vil du med spørgsmål uden svar, siger Nito og smiler.
- Hvad vil du med et liv uden sandhed. Manden smiler ind-
smigrende tilbage.
  Benedicte mærker gennem sin arm hvordan Nito stivner og
bliver stille. Hun trykker sig mod Nitos krop for at holde hans
vrede tilbage. Hun ved at Nito kan knuse den hjemløse på et par
sekunder.
  Nito kysser hende beroligende og gør sig fri af hendes om-
favnelse. Manden står urokkeligt monteret på gaden med hæn-
derne i lommen. Han ser på Benedicte og ryster på hovedet.
Som om han fravælger en mulighed.

Side 8: Forrige side Næste side Gå til Top

- Hvis min elskede tillader det vil jeg gerne invitere dig på et
måltid på en restaurant her i nabolaget, siger Nito til den hjem-
løse og vender sig om mod hende med et spørgende udtryk i
ansigtet. Benedicte overraskes fuldstændigt og må bare nikke.
Nito vender sig mod den hjemløse, der glor vredt tilbage. Men
han ser noget i Nitos øjne og hans vrede og mistænksomhed for-
vandles til noget, Benedicte tolker som beundring. Den hjem-
løse giver et næsten umærkeligt nik med hovedet.
  De begynder at gå.
  Undervejs får Nito sagt undskyld til Benedicte og bedt om
tilgivelse for at have udsat hendes overraskelse. Og igen lykkes
det Nito at give hende krop en hyldest med sine diskrete hæn-
der. Benedicte føler sig nu godt tilpas og lettere sulten da de
sætter sig ved et bord på et madsted nær Nikolaj.
- Hvad må jeg byde på, spørger Nito og ser på Benedicte ved
siden af sig.
- Må jeg få en Dry Martini?
- Naturligvis min elskede. Nito smiler så dejligt at Benedictes
hjerte flyder ud i hendes krop som brændende.. som bræn-
dende.. som tusind dråber af smeltet guld.
  Nito ser på den hjemløse.
- Jeg hedder Verner.
- Hvad kunne du tænke dig Verner?
- Jeg tager det samme som hende..
  Verner griner.
- .. og dig.
- Gerne. For øvrigt hedder jeg Nito og min elskede hedder
Benedicte.
  Nito vender sig mod den lydløse tjener.
- Må vi bede om to Dry Martini og to Elefantøl.
  Ølnavnet udløser et glimt i Verners øjne.
- Hvorfor har du ikke noget hjem Verner?
  Benedicte mærker vinen i sine kinder og derefter Nitos hånd

Side 9: Forrige side Næste side Gå til Top

på sit lår med en kærlig hilsen.
- Byen er mit hjem. Et hjem med mange værelser.
  Nito nikker.
- Hvor mange soveværelser har du, spørger Benedicte og smiler
pludseligt til Verner.
- Et til hver kæreste. Han klør sig i panden. - Er det tyve?
  Nito nikker. Verner smiler.
- Værsgo.
  Tjeneren placerer øllerne hos Nito og Verner og de to Dry
Martinis hos Verner og Benedicte.
  Nito rækker ham et par sedler.
- Det passer..
- .. så siger jeg mange tak, Hr.
  Verner tørrer øl af overskægget og brummer lavmælt.
- Hvad siger du?
- Ved I hvordan en passion kan dø? Nu taler Verner klart og
tydeligt.
  Pause. Benedicte rynker sine bryn.
- Den kan dø af sandhed.
  Ny pause til Verner begynder at fortælle.
- Jeg mødte en Guddommelig tøs. En mild kvinde med store
øjne og en krop som en statue ovre på museet. Han pegede i
retning af Thorvaldsen. - Hun talte ikke så meget, men om nat-
ten var hun glødende. Hendes hud skinnede og hendes bryster..
  Verners ansigt er uroligt og han tørrer sig over panden. Bene-
dicte lister sig til at nippe af sin drink.
- Jeg elskede den pige så højt. Hun var perfekt. Fuldstændigt
som en drøm med symmetri i alle kurver. Vi levede sammen en
hel vinter og jeg var lykkelig. Vi elskede hver morgen og som
foråret kom blev det lysere og lysere. En morgen i maj lå vi som
sædvanligt og kælede bagefter. Jeg lod min finger glide fra bryst
til bryst og uden varsel blev min lykke tilintetgjort. Hun så ned
på min finger og sagde med åh så let stemme:

Side 10: Forrige side Næste side Gå til Top

- Har du lagt mærke til, hvordan det ene bryst er større end det
andet?
  Verner suger på sin elefant.
- Sådan er det for de fleste kvinder, siger Benedicte lidt stødt.
  De to mænd sidder helt stille. Verner ser op. Hans øjne er
fulde af tårer.
- Det er netop Verners tragedie, siger Nito og ser indtrængende
på Benedicte.
- Det forstår jeg ikke, siger Benedicte kort.
- Jeg kan kun blive lykkelig med det perfekte. Verner snøfter
med snablen.
- Så må du vist til at lyve for dig selv, siger Benedicte. - Det
andet er noget pjat.
Hun slår med håret.
  Verner sætter sit glas meget forsigtigt og stirrer på Benedicte.
Nito nikker langsomt.
- Du ser så klart. Det er svaret. Nu kan jeg se det!
  Verner rejser sig og vakler, men genvinder balancen i en ny og
mere oprejst figur. Han bukker næsten perfekt mod Benedicte
og Nito.
- Måske var de lige store, siger han og går.
  Der er stille et øjeblik.
- Hvad var det, spørger Benedicte forvirret.
- Du ændrede hans liv.
  Benedicte ryster på hovedet.
- Jeg aner ikke hvordan.
- Det ved I aldrig.
  Men Nito skynder sig at gribe hendes hånd inden den når hans
kind og Benedicte overgiver sig til et langt og stimulerende kys,
der ender med at Benedicte simpelthen skal på toilettet.
- Jeg glæder mig til overraskelsen, siger hun og går med enorm
koncentration catwalk hen mod Damer skiltet. Endelig synker
hun om på brættet og gisper. De åndssvage sko, hvorfor tog jeg

Side 11: Forrige side Næste side Gå til Top

ikke de flade? Hun griner lidt. Det ved du godt min ven. Hun
snor en finger om den tynde trussekant. Det må godt være snart,
tænker hun. Hun går igen perfekt tilbage og sætter sig ved
bordet. Nito har set på hende hele vejen og hans smil er stort.
- Åh, min elskede. Du ser pragtfuld ud. Jeg har tilladt mig at
bestille. Jeg håber det er i orden.
  Benedicte måtte lige tale med sig selv et øjeblik. Mad? Er jeg
sulten? Et buldrende ja fra navle til hage afgør sagen.
- Bare du har bestilt nok.
  Nito smiler. Samtidigt dukker tjeneren op med en forret af
syltet forel med ingefærris. De begynder at nyde.
  De to rene spor i retten snor sig og forsøger hele tiden at løbe
fra hinanden. For så at tiltrækkes igen i sekunder af sjælden og
dyb forening. De samler ydmygt de sidste rester på gaflen,
synker og sukker dybt. Nito tager med et fast greb om Benedicte
ene lår og om nakken med den anden. Han drejer hende mod sig
og kysser først blidt så mere bestemt og Benedicte ryster.
  De når lige at slippe inden tjeneren kommer med vagtelbryster
i gurkemeje/nellikesovs. Bønnepuré.
  De udveksler sultne, lystige ja saftige blikke for hver gang
tungen forkæles med en bid. De lægger samtidigt kniven og
spiser nu kun med gaffel. De fri hænder vandrer under bordet.
De stønner. De synker og hoster. De griner og de stønner igen.
Brysterne, sovsen og pureen forsvinder og de er meget røde i
hovedet, da tjeneren spørger.
- Is?
- Det vil være en passende afrunding af et godt måltid, siger
Nito og forsøger at tørre sine hænder i en serviet. Han ansigt er
fortrukket og han bøjer sig forover for at skjule det.
- Og sodavand, får Benedicte hvæset med sin fornuft.
  Tjeneren har desserten på bordet inden de har rettet deres tøj
og som med en tanke løfter de det friske jordbær fra hver
portion og lader den andens læber fange frugten. Deres øjne er

Side 12: Forrige side Næste side Gå til Top

låst og deres hænder ryster.
- Du er så smuk, siger Nito og Benedicte er lykkelig og glad.
Det bliver for meget og hun må se ned. Is. Hun spiser grådigt og
lytter efter Nitos latter. Men heldigvis kommer den ikke.
  Bagefter sidder de og drikker sodavand og Benedicte kommer i
tanke om noget.
- Hvad med min overraskelse, siger hun og putter sin skulder
ind til Nitos store overarm.
  Nito klemmer hende og kysser hende på håret.
- I den sidste uge har vi tilbragt meget tid hos dig. Må det
derfor være min tur nu?
  Benedicte gyser og bobler.
- Hvad har du tænkt dig, spørger hun.
- Må jeg invitere dig på et ophold på d'Angleterres bedste suite?
- I nat?
  Benedicte sætter sig op.
- Jamen, jeg har jo hverken..
  Nito afbryder.
- Der er alt på værelset.
- Jamen, jeg mangler både..
- Der er alt på værelset.
- Rene trusser?
  Benedicte smiler.
- Der er alt på værelset.
  Benedicte overlader det til Nito. Hun bestemmer sig for bare at
nyde uden at tænke. Hun sanser knap at Nito betaler og fører
hende ud på gaden og ned mod Kgs. Nytorv. Den lyse sol
blænder og fra en violin længere fremme kommer klagende
rytmiske toner yndefuldt svævende. Benedicte går i en klokke af
guld - kun bevidst om sin Nito ved siden af. De står for rødt ved
Magasin. Langs det andet fortov kører en pige på cykel. Hendes
bryster svulmer i den beskedne top og hendes shorts er ud-
spændt over bagdelen. Hendes lange lyse hår svinger i luften.

Side 13: Forrige side Næste side Gå til Top

Hun ser over mod Nito og Benedicte. Hun løfter den ene hånd
og råber noget Benedicte hører som:
- ..morgen, Toni.
  Så er hun forsvundet.
  Benedicte griber fat i Nito igen.
- Hvem var det? Kender du hende?
- Jeg har aldrig set hende før. Hun må forveksle mig med en
anden. Det sker desværre tit.
  I det samme dytter en bil og en kvinde vinker og råber ud af
vinduet.
- Jeg elsker dig, Benito.
  Benedicte står stille. Lam. Nito ser på hende med sine op-
rigtige øjne.
- Se hvor tit der hænder. Det må du virkeligt undskylde. Måske
ligner jeg et såkaldt idol.
  Nitos ansigt udstråler bekymring og alvor og Benedicte kan
ikke lade være med at smile.
  De fortsætter efter beroligende kys og endnu en fræk om-
favnelse. Benedicte lever i sin guldklokke. Tiden er væk og livet
er en tilstand af glæde. Selv de gamle tanker om frygt er borte.
Hun mærker sine fødder bevæge sig ubesværet på de høje san-
daler. Hele hendes krop fungerer i perfekt sammenspil og
balance og igen er hun lige ved at falde, da Nito slipper hende
og vender sig om.
  30 meter bagude kommer en kvinde løbende med en turkis
plastikpose og kobberrødt hår ud til siderne. Hun råber og
vinker, mens hun løber og folk går til side i respekt.
  Hun råber igen.
- Vent for helvede. Roberto. Vent...
  Nito tager Benedicte om skuldrene og beder hende indtræn-
gende om at gå videre.
- Jeg bliver desværre nødt til at tale med den kvinde. Jeg
forklarer bagefter. Vær sød at gøre det for mig.

Side 14: Forrige side Næste side Gå til Top

  Benedicte er totalt forvirret og nikker mens Nito drejer hende
og skubber blidt. Hun går nu alene ned mod Kgs. Nytorv. Hun
er halvberuset og sandalerne er blevet uvillige modstandere.
Blæren melder sig igen og hun aner ikke hvad der skal ske. Hun
får en meget væmmelig fornemmelse i maven der langsomt
begynder at bevæge sig opad. Hun tvinger sig til at vende sig
om og kigge tilbage.
  Benedicte ser kvinden stå og fægte med armene. Den turkise
plastik pose drøner rundt som en ballon i storm. Hun taler højt
og skingert og peger lige hen på Benedicte.
  Nito bøjer sig ned ind mod hende og langsomt bliver kvinden
rolig og stille. Til sidst visker han noget i hendes øre. Hun
nikker og begynder at gå den anden vej. Benedicte trækker sig
ind til muren og bøjer hovedet.
- Åh, der er du.
  Nito tager fast om hende, men hun kan ikke lade være med at
stivne lidt. Naturligvis opdager Nito straks hendes tilstand og
begynder med sin blideste stemme at forklare om et projekt med
nogle drenge fra Vesterbro der mangler faderfigurer. I be-
gyndelsen taler Nito næsten modvilligt, men efterhånden som
hans engagement bliver tændt viser der sig en idealistisk
begejstring og brændende vilje til at hjælpe de drenge.
  Allerede ved de første sætninger er Benedicte suget ind og hun
fascineres igen af Nitos ord. Umærkeligt har de nærmet sig
hotellets indgang.
- Nå, jeg bliver vist ivrig. Vi kan tale mere om det senere.
- Jamen, hvem var hun.
  Benedicte må spørge.
- Hun er lærer for to af drengene. Vi har samarbejdet om fore-
tagendet. Af forskellige grunde blev jeg nødt til at trække min
deltagelse tilbage, hvilket hun havde svært ved at acceptere. Nu
fik jeg opklaret et par misforståelser.
  Nito smiler og løfter ansigtet i solen.

Side 15: Forrige side Næste side Gå til Top

- Det var heldigt jeg fik talt med hende. Det har plaget min
samvittighed.
  Han ryster på hovedet og ser på Benedicte.
- Men nu gælder det os. Skal vi gå ind?
  Nito byder Benedicte sin arm og de træder ind i hotellet.
Indenfor styrer de direkte mod toiletterne og Benedicte siger
Åh, Nito og skynder sig ind. Da hun er færdig har Nito ordnet
alt med receptionen.
  Suiten er vidunderlig, men hun når ikke at se nærmere efter
inden Nito har grebet, kysset og lagt hende på den store seng for
at indlede en aften med kærlighed. Hun gisper, knuger lårene
sammen og mærker stærke hænder på sin krop.
  Benedicte overgiver sig. Stønner, hulker, skriger. Lader sig
føre mod himle af lyst. Spænder og slapper. Vrider og stivner.
Igen. Igen. Igen. Til sidst den barmhjertige søvn.
  Solen vælter ind da Benedicte vågner. Hun ligger lidt og nyder
følelsen i kroppen og lader billederne fra i aftes forme sig og
blive skarpe. Hun vender sig mod Nito men sengen er tom. På
hovedpuden ligger en lille gaveæske og et brev.
  Med det samme er Benedicte klar over alvoren. Hun sætter sig
op og læser:


  Elskede Benedicte!
  Mens jeg sidder her og betragter dig i sengen, sovende trygt  i
harmoni med din krop, er det næsten umuligt for mig at gen-
nemføre mit forehavende - Åh min Benedicte.
  Men jeg har været munk i syv år i et kloster i bjergene, inden
jeg tog et år for at møde det jordiske liv. Det år har nu fundet
sin afslutning og klostret venter mig.
  Det vil være med mindet om dig at jeg trækker mig tilbage til
bøn. Du har vist mig verdslighedens værdier som ingen anden
kvinde kunne have gjort. Jeg kan sige Benedicte, at jeg elsker

Side 16: Forrige side Gå til Top

dig. Du er en fantastisk kvinde. Smuk og uendelig værdig. Klog
med en engels sjæl.  Du fortjener at blive elsket for evigt.
  Men jeg er mere munk end mand og kan derfor kun sige farvel
på denne måde.
  I kærlighed Nito.



Benedicte mærker tårer i øjnene. Nito er rejst og kommer ikke
tilbage. Hun tørrer kinderne med dynen og tager gaveæsken.
Hun åbner den og får igen tårer i øjnene.
  På sort velour ligger et rødt hjerte indfattet i guld.
  Sollyset blinker i det glatte røde og Benedicte går ud på
toilettet for at tisse. På gulvet står en taske som hun åbner. Nyt
og dejligt tøj fra yderst til inderst. Og et par smukke flade
sandaler. Benedicte bliver glad men tænker så igen på savnet.
Hun bader. Hun tager nyt tøj på og går ned for at fange en bus.
Nito er i tankerne. Hvad skete der? På gaden er solen skarp og
himlen skærende blå og Benedicte finder 2'erens stoppested.
  Ud af ruden i bussen ser hun pludseligt en mand der fuld-
stændig ligner Nito. Men manden står og kysser en kraftig kvin-
de med langt lyst hår, så Benedicte sætter sig tilbage i sædet og
sukker.
  Hun ser igen Nito for sig og mærker ikke et lille smil, der
langsomt kryber frem i mundvigen.









 

Blues i 12 takter af Søren Ulrich Pedersen