Forside Takt: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Takt 2 fra romanen "Blues i 12 takter"

af Søren Ulrich Pedersen

Gå til side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

 

Side 1: Næste side Gå til Top




Takt 2


Mågerne


  Der sidder en måge højt højt over baggården. De runde øjne
skiftes til at se ned i dybet. To gådyr (mennesker) står over for
hinanden og basker med deres korte tynde vinger (arme).
- Pikslikker.
- Bøsserøv.
  Skrigene bliver skingre og hule på vej op gennem baggårds-
skakten og mågen bider sig i svingfjershæftet. Men snart vender
den et øje ned mod scenen igen. Det lyse gådyr (tjener) løfter en
vinge og det mørke (Fullerton) dukker sig.
- Svin.
- Røvhul.
  Mågen ser sin kære ankomme og rykker lidt. De skriger lavt og
basker goddag. Mågen fortæller om det sidste nye der er i gang i
dybet på jorden. Hans elskede drejer med det samme et øje ud
og ned.
- Har du pengene?
- Jeg skylder dig ikke en skid!
  Den pludselige lyd af et vindue der har siddet i klem og nu
giver sig (krangg) forskrækker mågerne og forsinker processen
et par sekunder. Nede på anden sal står et gådyr med lange fjer
(kvinde) og stirrer nedad. Det gør mågerne så osse. Det lyse
gådyr slår sin vinge henover næbbet på det mørke der lægger sig
ned.
- Nu skal du betale.

Side 2: Forrige side Næste side Gå til Top

- Svin ...
  Det lyse gådyr (tjener) river det mørke (Fullerton) i siden med
sin klo (fod) og et afbrudt skrig fylder baggårdskløften. Et
højere og lysere skrig fra gådyret med de lange fjer i vinduet på
anden (kvinden) får mågerne til at se på hinanden.
- Hold så op med og slås. Jeg ringer til politiet.
- Så sig til dem, at Fullerton skylder penge i baren.
  Mågerne er nu lidt ophidsede og skriger for at komme af med
spændingen. De holder op da de mærker den langfjedrede stirre
op mod deres klippehylde (tagrende). Et nyt skrig trækker i
opmærksomheden. Den langfjedrede og mågerne ser ned på
scenen.
- Slip så kassen, din idiot.
- Jamen, jeg har ikke drukket alt det sprut.
- Så var du død.
  Et nyt krads (spark) med kloen (foden). Et nyt skrig.
- I onsdags gav du to omgange til hele huset.
- Det er løgn.
- Spørg alle.
  Et nyt skrig.
- Jeg har ingen penge.
- Jeg kender dig Fullerton. Du har dem hjemme i madrassen og
nu går vi.
- Neeeejjj. Alllddrig.
  Et skrig.
- Op og gå.
  Det lyse gådyr (tjeneren) presser vingerne ned mod det
liggende gådyr til det rejser sig op.
- Af sted din svans.
  Det mørke gådyr (Fullerton) skriger igen da en vinge (arm)
glider hurtigt henover dets nakkefjer. De to gådyr forsvinder ind
i klippen.
  Mågeparret ser på hinanden og vrikker og nikker lidt. Ingen

Side 3: Forrige side Næste side Gå til Top

har lyst til at sige noget, men til sidst foreslår hun at de følger
efter gådyrene for at se hvad der sker. Måske dør den ene? De
klaprer næbbene sammen og hvæser. Han trækker lidt væk fra
hende og de letter samtidigt fra klippehylden. Efter et lille dyk
for at vinde fart svæver de over toppen af de høje klipper (huse)
og begynder at afsøge kløften (gaden) under dem. De holder
hele tiden kontakt med korte skrig og da han ser gådyrene følger
hun straks med i et dyk.
  Gådyrene lever stadigt. Det lyse (tjeneren) skubber det mørke
(Fullerton) foran sig med vingen så det må gå fremad. På trods
af støjen fra de rullende klippeblokke (biler) hører mågerne
skrig og lyde.
- Det er faneme ikke en måde at behandle en stamkunde på.
- Stamkunde. HA! Du skylder altid og det er et helvede at få dig
til at betale.
- Det passer ikke. Jeg har da penge med.
- Kun det halve af det du bruger.
- Så meget drikker jeg ikke.
- Får du ikke blackout ved 9-tiden efterhånden?
  Mågerne passerer igen gådyrene i et lige svæv og flyver i for-
vejen hvor hanmågen finder en udkigspost. De lander og vender
sig. Gådyrene er nu ved skoven. En lang gul klippeblok (bus)
nærmer sig og det mørke forbaskede gådyr (Fullerton) sætter
med vingerne (armene) pludseligt det lyse gådyr ud foran den
gule klippeblok, der svajer og hyler. Det mørke gådyr løber ind i
skoven og det andet gådyr følger efter. Først langsomt, så
hurtigere og hurtigere.
- Jeg får dig...
- ...aldrig
  Mågerne letter og stiger op over trækronerne. Hunmågen
flyver med vilje ind i hannens bane så han må krænge og vige.
Hun skriger og klaprer med næbbet og sender kort et øje tilbage.
Han smækker to gange med sit næb og styrtdykker bagfra og

Side 4: Forrige side Næste side Gå til Top

under hende. Hun basker og falder i turbulensen. Lidt efter
klaprer de begge og falder ind i side-by-side formation igen. I en
lysning lige under dem ligger det mørke gådyr (Fullerton) og
modtager gentagne berøringer (slag) fra det lyses vinger og klør.
Skrigene kommer aldrig rigtigt i gang. Det lyder som en unge
der dør. I kanten af lysningen står et langfjedret gådyr (kvinde)
med en odder for enden af vingen.
- Hold op med det der. Min hund bliver bange.
- Idioten er selv ude om det. Han skubbede mig ud foran en
bus.
-  Har han ikke fået nok alligevel.
  Odderen trækker i den langfjeredes vinge.
- Der var du heldig Fullerton.
  Mågerne cirkler over lysningen og ser det mørke gådyr rejse
sig og stryge svingfjerene henover hovedet. Det vakler videre
ind i skoven efterfulgt af det lyse. Tilbage i kanten af lysningen
ser mågerne det langfjerede gådyr stryge sin tynde vinge hen-
over odderen der slår med næbbet (snuden).
  Solen er varm nu.
  Hanmågen skriger kort og de deler sig for at finde gådyrene
igen. De ser dem mellem træer og skygger i glimt at lyst og
mørkt og endelig træder de ud i den åbne kløft (gade). Gådyrene
går ind i en lav brungrå klippe (hus) og forsvinder. Hunmågen
klaprer for at finde dem i en af hulerne (vinduer) og han er
indforstået. De finder et sted over for klippehulerne hvor de kan
sidde sammen. Det er meget varmt og de spreder vingerne. I en
af de øverste huler dukker det mørke gådyr (Fullerton) op. Det
sætter sig på sine klør helt ude på kanten og spreder vingerne til
siderne af hulen. Bagved ser mågerne det andet gådyr stå med
en vinge løftet.
- Så er det sidste chance, Fullerton. Jeg gider ikke rode i dit
lort. Nu siger du hvor pengene er og så er det overstået.
- Jeg har jo sagt det. Jeg har ikke nogen.

Side 5: Forrige side Næste side Gå til Top

- Det er løgn.
  Det lyse gådyr (tjener) basker (slår) det mørke med vinge-
spidsen (hånden) så det rokker på sine fødder og skriger lavt.
- Så flyv dog, klaprer hunmågen selvom hun godt ved at gådyrs
tynde vinger ikke kan bære. Hun lægger sit næb på hanmågens
vingekant og han retter sig op og krummer vingen om hende.
  Nede på gaden skriger et langfjeret gådyr (kvinde). Det er stort
og skinnende sort (lædertøj) med lange lyse fjer (blond).
- Er du nu dig igen Court? Jeg kommer op med det samme.
  Umiddelbart efter skriget forsvinder den langfjerede ind i klip-
pen og oppe i hulen bliver det mørke gådyr (Fullerton) varsomt
trukket ind. Lige efter ser de den langfjerede (kvinde) røre det
lyse gådyrs (tjener) vingespids (hånd) med sin egen. Lidt efter
forsvinder det lyse gådyr (tjeneren) over kløftens bund (gaden)
og ind i skoven (parken). Inde i hulen (værelset) står de to
gådyr. Deres klapren (tale) glider nemt igennem den hede luft til
mågerne på grenen.
- Var det ikke dumt Fullerton. Du kunne ligge på gaden nu.
- Han er et svin. Vil du hjælpe mig med at få hævn?
- Det bliver jeg nødt til. Jeg kan ikke sige nej til dig.
- Tak Annette. Du er i bil, ikke?
  Lidt efter træder de ud af klippen og ind i en sort klippeblok
(bil), der begynder at rulle nede i kløften. På grenen klaprer han-
mågen med det samme. Han synes de skal følge efter klippe-
blokken og hunmågen bøjer hovedet. De letter hurtigt og sætter
efter den sorte blok og følger den langt ud af bjergområdet
(byen). Ud til det åbne græsland hvor blokken standser ved en
lille klippe (lille hus). Rundt om står mange halve klippeblokke
(motorcykler) og enkelte hele (biler). De to gådyr går ind i
klippen og mågerne ser sig om efter et udkigssted. Der er kun
plads (sadlen) på en af de halve klippeblokke. Den giver sig lidt,
men snart finder parret sig tilrette. De kan se lige ind i hulerne.
En mængde gådyr i sort (læder) ligger rundt omkring.

Side 6: Forrige side Næste side Gå til Top

- Hvem er det du har taget med på landet Annette? Det ligner
en snylter.
- Det er Fullerton. Han talte med Nina da I havde fået den
første pige. Kan du huske det?
- Yes, hun var styg dengang. Nå, men hvad så? Hvem skal have
bank?
  Mågerne kunne se de fleste af gådyrene røre vingerne spændt.
- I kan hjælpe mig og Fullerton med at hævne os på nogle
bardrenge i Røvhullet.
- Jeg kender dem. Hvem vil med?
  De fleste gådyr rækker en vinge i luften. Hanmågen ser på sin
elskede og klaprer af spænding. Der sker noget. Hun basker lidt
og sætter sig igen - tæt.
- Hov. Der sidder to måger på din cykel, Jørgen.
- Flyt dig lige.
  Et meget bredt gådyr dukker op i kanten af hulen (vinduet).
Det peger lige mod dem med en gren (haglgevær) og de skubber
samtidigt til hinanden. De suges baglæns af lufttrykket og
døvgøres af braget. De indser at døden passerede. Med hurtige
tag er de højt oppe. Men hanmågen er sydende vred over for-
skrækkelsen ved at mærke døden - tæt. Han cirkler og afventer
at gådyrene går ud til klippeblokkene. Så ser han det brede
gådyr sætte sig på en halv klippeblok (motorcykel). Den glider
ind langs jorden i høj fart og får placeret et skarpt hug i gådyrets
baghoved. Hastigt forsvinder den i zig-zag-kurs op til hende der
gør det værd at leve. De ser alle klippeblokkene rulle tilbage
mod bjergkæderne og de beslutter at flyve i direkte linie. Under-
vejs klaprer de om muslinger og bortkastede torskehoveder.
Uden at se på hinanden slipper de begge en klat. Klatterne
rammer et gådyr på brystet. Det ser mågerne ikke. Klatter er
væk når man har sluppet. De flyver roligt ind over de første
klipper (huse). Det bliver varmere.
  Langt ude bag bjergene (byen) ser de en blå stribe. Måger

Side 7: Forrige side Næste side Gå til Top

nyder at flyve mod havet og hanmågen prøver at skabe tvivl om
aftensmåltidet. Han foreslår flere appetittelige muligheder men
han ved at hun inderst inde har bestemt sig. I et svæv lægger han
sin vinge op under hendes og hun klaprer om et sted nord for
bjergene hvor der hver aften kastes fiskedele ud på havet i så
store mængder at alle blive mætte. Friske fiskedele. Han klaprer
og lægger igen sin vinge under hendes.
  Nu vil de finde gådyrene igen. Hannen fører an i en direkte
linie tilbage til værtshuset Røvhullet, hvor de ankommer sam-
tidigt med de to gådyr i den sorte klippeblok fulgt af mange
halve. Mågeparret vælger at holde sig i luften et stykke tid. De
mange gådyr forlader klippeblokkene og går ind i klippen. Der
går noget tid hvor ingen af mågerne kan se noget, men så dukker
der gådyr op i den lille lukkede kløft (baggården) bag klippen.
De sætter sig tilrette på deres plads på klippehylden (tagrenden)
og ser det langfjerede gådyr på anden åbne vinduet med samme
lyd som sidst (krangg). Nede i dybet står fire gådyr. Det lyse og
det mørke. Det store langfjerede og det brede med blod i
nakken. Hanmågen basker og hunmågen skriger. Men lavt.






Tjener:
Fullerton:
Fullerton er rød i hovedet og stirrer rasende på
tjeneren, der stirrer tilbage. Annette står med
en hånd på Fullertons arm. I baggrunden
pruster Jørgen rundt og slår med armene.


Nu er jeg her. Hvad så?
Det er vist indlysende dit svin. Du skal have
bank.

Fullerton løfter armen og Annette lægger den
ned igen. Hun drejer Fullerton mod sig og
tager fat i hans hænder

Side 8: Forrige side Næste side Gå til Top

Annette:

Fullerton:

Annette:
Fullerton:



Annette:
Fullerton:





Annette:
Tjener:

Annette:

Tjener:
Annette:
Tjener:





Annette:
Tjener:
Annette:
Det er jo dit stamværtshus Fullerton. Du er der
dit kvarte liv. Kan du undvære det for hævn?
Det er allerede ødelagt. Det bliver aldrig det
samme så længe det svin er her.
Hvad nu hvis vi kan finde en ordning?
Det er umuligt.

Annette kysser ham.

Du kan give mig en chance.
Hmm.

Annette vender sig mod tjeneren der holder
godt øje med Jørgen i baggrunden. Hun be-
holder en hånd på Fullertons arm.


Kan vi snakke om det?
Der er ikke meget at tale om. Røvhullet kan
sagtens undvære ham.
Mener du slet ikke at han har egenskaber der
kommer andre til gode?
Egenskaber? De er ikke værd at nævne.
Lad mig høre dem alligevel?
For det første er han en ulidelig pralerøv og det
meste er løgn.

Tjeneren slår armene ud til siden. Fullerton
står helt stille.


Han praler ikke når han hjælper andre.
Hvilken hjælp?
Han har hjulpet Jørgens kone og dig hjalp han
også engang. Hvem overtalte din far til at

Side 9: Forrige side Næste side Gå til Top

Tjener:



Annette:

Tjener:

Annette:
Tjener:
Annette:
Tjener:
Annette:




Tjener:


Annette:


Jørgen:





Tjener:

Fullerton:
Annette:
komme på plejehjem? Det har du vist glemt.
For det andet generer han pigerne når han er
fuld og det er han tit. Så hælder de øl i håret på
ham.
Mange synes han er sød og sjov. Du griner selv
som en besat af hans narrestreger.
For det tredje er han en vanvittig dårlig kort-
spiller der en nem at lokke.
Ja, du har selv vundet nogle gange.
For det fjerde er han en dårlig betaler.
Hvor meget skylder han i øjeblikket?
Ikke noget. Du betalte jo hans regning.
Ikke noget! Er det dårligt efter så mange år?
Fullerton er en trofast og gavmild gæst og bru-
ger derfor mange penge. Desuden er han ube-
stridt en del af atmosfæren i Røvhullet og stedet
vil miste kulør uden ham.
Det kan godt være men jeg gider ikke have alt
det ballade med betalingen. Hvis du vil garan-
tere hans regning så måske...
Det vil jeg. Men på én betingelse: Du rører
aldrig og jeg mener aldrig Fullerton igen. Hvad
mener jeg Jørgen?
Du mener aldrig.

Jørgen tager sig til hovedet og ser lidt på den
røde hånd inden han tørrer den under armen.
Fullerton er begyndt at blive urolig.


Hvad så når han dummer sig i en enorm
brandert? Så forstår han kun et par flade.
Svin!
Lige et øjeblik Fullerton. (hun visker noget til

Side 10: Forrige side Næste side Gå til Top







Fullerton:
Tjener:






Annette:

Tjener:
Annette:





Tjener:






Jørgen:
Tjener:
Fullerton:
ham inden hun fortsætter henvendt til tjeneren).
Jeg håber du forstod hvad jeg mente med
aldrig. Men skulle Fullerton komme i det
humør, så ringer du til mig. Så vil jeg eller en
anden komme og hente ham. Er det en aftale?

Han holder den ikke alligevel.
Såh. Lovede jeg dig ikke bank hvis du ikke
betalte?

Annette løfter begge hænder og ser på tjener-
en. Hun bøjer sig forover og han træder lidt
tilbage.


Hvilken del af det jeg har sagt kan du ikke forstå?
Jeg forstår ikke hvorfor du tror det kan lade sig
gøre. Jeg bliver aldrig venner med Fullerton.
Du skal bruge dit hjerte. Du skal se på
Fullerton som et menneske der har brug for
hjælp til næsten alt her i livet. Du kan lade ham
være sig selv og hjælpe ham ud af de værste
dumheder. Resten vil jeg tage mig af hvis du
ringer.
øhh, den er ny. Lad mig lige tænke over den.

Fullerton vakler og ryster på hovedet. Jørgen
spytter op mod mågerne. Klatten når to meter
op inden den dykker og lander lige ved siden af
tjeneren der træder et skridt til siden.

Har du tænkt?
Hvad siger du Fullerton?
Hvad siger du selv?

Side 11: Forrige side Næste side Gå til Top

Tjener:



Fullerton:





Fullerton:


Tjener:





Jørgen:






Fullerton:

Annette:

Fullerton:
Hvis du vil prøve er jeg med. Egentlig hader
jeg at slå dig. Nu behøver jeg det ikke. Og jeg
skal nok passe på dig undtagen i forhold til
pigerne. Dem må du selv slås med.
Det kan vist ikke være anderledes.

Fullerton sukker og ser ned. Han ryster lang-
somt på hovedet. Han ser derefter op og direkte
på tjeneren.


Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at behandle dig
ordentligt selv om det ikke er min natur. Og
ellers vil jeg lade stå til som jeg plejer.
Det ved jeg du kan.

Tjeneren strækker sin hånd ud og Fullerton
griber den. De ser på hinanden et stykke tid
inden de slipper.


Når du ikke skal have bank så kan du servere
nogle kolde øller.

Tjeneren og Jørgen forsvinder ind i Røvhullet.
Annette lægger armene om Fullerton og ser
ned i hans øjne.

(hvisker) Tak skal du have Annette. Du er en
fantastisk kvinde. Jeg elsker dig.
Du fortjener det men det kommer du aldrig til
at forstå. Skal vi tage hjem til dig?
Jatak og så har jeg har en idé.


Side 12: Forrige side Næste side Gå til Top





Annette:
Fullerton hvisker ind i Annettes øre. Hun retter
hovedet og ser sig omkring. Så smiler hun lille-
pigeligt.


Fy.

De forlader gården arm i arm.

  Mågerne i tagrenden har fulgt med så godt de kunne men de
sidste ting gav ikke mening. Hvorfor står de to gådyr og rører
vinger (giver hånd) efter at den ene har været efter den anden
hele dagen? Hvorfor lægger det brede gådyr med hakket i
hovedet (Jørgen) sin vinge om det lyse (tjeneren) og følger det
ind i klippen? Hunmågen klaprer men forventer ikke at han skal
klapre igen. Han ser ned i det tomme dyb og så ser han på
hende. De rører næb og letter samtidigt. Oppe over kløfterne får
de hurtigt øje på den sorte klippeblok med det mørke (Fullerton)
og det store sorte gådyr med de lange lyse fjer (Annette). I
langsomme krydsende svæv følger de den rullende klippeblok
hele vejen uden om skoven og hen til den lille klippe hvor det
mørke gådyr blev basket. De finder sig tilrette på deres plads
med direkte udsigt til gådyrets hule (Fullertons lejlighed). Hun
slår lidt med vingerne af varme og han lægger sin vinge om
hende. Hun skubber den væk og klaprer. Han rykker sig lidt.
Hun sidder lidt men rykker så med ham. De rører næb og drejer
samtidigt et øje ind mod hulen. De to gådyr sidder på en lav lys
klippe (seng) inde i mørket og klaprer til hinanden. Lydene
bæres tydeligt igennem den varme luft til mågernes gren.
- Jeg må takke dig igen Annette. Du er er en utrolig hjælp.
- Det glæder mig at høre.
- Du fortjener alt og jeg har næsten intet.
- Det ved jeg godt Fullerton.
- Men du kan få det jeg har.

Side 13: Forrige side Næste side Gå til Top

- Det ved jeg også godt.
- Vil du have det?
  Lidt henne i klippevæggen dukker et gådyr op i sin hule.
- Så kys hende dog, Ef.
De to gådyr prøver at brække et stykke plastik op (griner) og så
bliver der stille. De lægger vingerne om hinanden.
- Du er så smuk Annette.
Mågerne retter sig ved lyden af en musling der slupres af en
måge. Lyden kommer fra hulen, hvor de to gådyr rører næb.
Pludseligt skriger et gådyr fra sin hule lige ovenover og måger-
ne bliver lidt urolige på grenen.
- Hurtigt videre.
De to gådyr rører næb igen og igen forsvinder der en musling.
- Nu er du appetittelig.
- Fullerton.
  Et nyt skrig fra en ny hule.
- Skal vi ikke holde fest hos Fullerton om en time?
  Der bliver meget stille på klippevæggen. Mågerne ser sig
omkring men ingen peger på dem.
- Hele huset er velkommen om en time, men tag selv det hele
med.
  Nu skriger mange gådyr.
- Jeg har vinaigre og cornichoner fra Alsace.
- Jeg har isklumper og 2 liter sprut.
- Jeg har fri i morgen.
De to gådyr på klippeblokken rejser sig og forsvinder bagerst i
hulen. De andre gådyr trækker sig også tilbage. Flere steder
begynder lyden af hurtig brænding (musik) med gådyrskrig
(sang) at banke ud fra klippevæggen. Mågerne er varme. Rigtigt
varme. Samtidigt letter de fra grenen og vinder højde. De flyver
om på den anden side af klippen og finder et godt sted på en lav
flad klippe med mørk nubret overflade (garage med tagpaptag).
Et stort træ skygger og en lille brise køler. Snart har de gen-

Side 14: Forrige side Næste side Gå til Top

vundet behaget og ser ind i det mørke gådyrs hule. De to gådyr
står ved siden af den lave hvide klippeblok (seng) og stryger
vingerne op og ned ad hinanden. Det virker som om de bliver
lysere og lysere (tager tøjet af). Mågerne ser gådyrene lægge sig
på den hvide klippeblok og trykke sig mod hinanden. Nu er de
helt lyse. Gennem den hurtige brænding og de forfærdelige
skrig hører mågerne lyde af en gigantisk muslingemåltid. De ser
på hinanden men endnu er de nysgerrige.
  Noget efter begynder gådyr at dukke op i den hule hvor de to
gådyr spiste muslinger oven på hinanden. Et lyst gådyr dukker
op med en lille bøje (champagneflaske) mellem vingerne. Han
ryster den voldsomt
- Jeg prøver lige at ramme de to måger på garagen.
  Bum lyder det og en lille ting flyver hurtigt lidt op og så ned
mod hanmågen. Efter en sæson på de store både har han lært at
snappe ting i luften. Med et elegant drej af næbbet griber han
tingen men indser med det samme at den er uspiselig. Prøtt.
Tingen ruller ud over kanten og ned i kløften.
- Dyrplager.
- Så du hvordan den greb proppen?
- Hvor er flasken?
- Jeg skal også smage. Er den tør?
  Larmen stiger fra hulen og de to måger opdager for sent at en
stor hanmåge er landet bag dem og nu slår med næbbet. Den
rejser sig slår med vingerne og går med det samme til angreb.
Kun ved en hurtig afværgemanøvre undgår hanmågen det
skarpe næb. I et kort øjeblik står de tre måger stille. Hunmågen
er stivnet i ubeslutsomhed. Hun ser på sin mage. Slank - hurtig
- mindre. Den hvide fjerdragt stråler i solen.  Hun aner fjenden
foran sig. Stor - gul - skrammet. Det er meget varmt.
  Den store gule åbner næbbet og udstøder et kampskrig. Med
vingerne spredt ud jager den frem mod den slanke hvide og
hakker efter vingehæftet. Men nu er den hvide parat. I en smidig

Side 15: Forrige side Næste side Gå til Top

manøvre lykkes det først at strejfe den gule under øjet med
næbspidsen og næsten samtidigt at dukke under den gules højre
vinge og undslippe. Den gule bremser op og vender sig. Den
slår med hovedet hvor en lille rød plet er meget synlig. På dette
tidspunkt vælger hunmågen at gøre et udfald. Hun styrter frem
for at hakke den gule i siden. Hun ser ikke den store vinge men
pludseligt bliver hun døv bortset fra en syngende lyd i kraniet
lige bag ved næbhængslet (kæbeleddet).
  Ovre i hulen står det mørke gådyr (Fullerton) og det store sorte
(Annette) med vingerne om hinanden. De ser begge skråt ned på
garagetaget. De har stået der fra kampens start.
- De to hvide har fulgt mig hele dagen.
- Jørgen havde nær ramt dem ude ved Marklyst.
- De må kende mig Annette. På en eller anden måde.
- Den gule er en led bandit. Hvad nu hvis den vinder? Skal hun-
mågen så være sammen med den?
- Tjah sådan er det vel for måger.
- Sådan bør det ikke være.
  På taget er hunmågen stadig fortumlet af det hårde slag. Han-
mågen forsøger et udfald men må undvige millisekunder før det
lange næb rammer den i brystet. Den kaster sig sidelæns ud over
klippen og svinger sig i luften. Den store gule letter lige efter og
efter tre - fire cirkler for at vinde fart angriber den i et kort dyk.
  I huleåbningen er dukket et langt tyndt gådyr (Bølle) op ved
siden af de to andre. Det har fulgt de to fugles kamp i luften og
har klapret en del undervejs. Nu skriger det.
- Så I det halve loop lige ind i en rulning.
- Ja, den hvide kan flyve.
- Den gule kan også nogle ting. Se det dyk - se den fart.
- Åh nej, Fullerton. Den var lige ved at blive ramt.
- Men  ikke endnu. Bølle! Nå der er du. Luftbremsede den?
- Ja den sad helt stille i luften så den gule fes forbi.
  Den store gule måge cirkler nogle gange og angriber så uden

Side 16: Forrige side Gå til Top

varsel hun mågen på den lille flade klippeblok. Hun ser alt for
sent angrebet og når ikke at dække brystet før det rammes af den
gules vingespids. Hun skriger dæmpet og falder om. Hanmågen
var for langt borte til at kunne hjælpe men angriber nu i høj fart.
Så høj at den gule når at undvige til siden inden han kan stoppe.
Han lander hurtigt ved siden af hunmågen og rører hende med
næbbet. Hun slår kraftløst med den ene vinge. Det bliver mørk-
ere og hanmågen drejer hovedet og ser lige ind i solen hvorfra
den gule angriber i et dyk. Hanmågen mærker et svidende slag
henover hovedet og står blindet og venter på det skarpe næb
med fred i sjælen.
  Pludseligt synger luften metallisk. En tung lyd og et kvalt skrig
kommer fra den store måge. Den hopper sidelæns og får lige
luft nok under vingerne til at forsvinde langsomt ind over
skoven (parken). De to måger på taget er rystede men han kan
se igen. Hun er også i orden og står meget tæt på ham. De ser
over mod hulen hvor lyden kom fra.
- For satan Ef. Hvad er det du har der?
- En slangebøsse jeg engang købte i Malaga.
- Hvad skyder du med?
- Møtrikker.
  Mågerne ser gådyret løfte en vinge over mod dem og derefter
gå væk fra kanten af hulen. Igen begynder skrigene og
brændingen at lyde.
- Så er der fest.
  Dagen med gådyrene er næsten borte og mågerne er trætte. De
rører næb og kaster et sidste blik på klippevæggen. Så letter de
og glider ind i en direkte flyvning. Nordpå til et sted med friske
fiskedele i så store mængder at alle kan blive mætte.




 

Blues i 12 takter af Søren Ulrich Pedersen