Forside Takt: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12

Takt 10 fra romanen "Blues i 12 takter"

af Søren Ulrich Pedersen

Gå til side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16

 

Side 1: Næste side Gå til Top




Takt 10


Randi elsker


  Randi havde stået under træet i det lille anlæg i over en halv
time. Det havde regnet lidt, men nu var bygen holdt op. Hun så
for nummer hundrede gang ned ad gaden og nu kunne hun
omsider se hans velkendte skikkelse.
  Hendes hjerte slog hurtigere og hendes ben blev svage. Hun
følte sig lykkelig. Hun havde selv valgt denne mand og kunne
selv vælge tidspunktet for deres første møde. Hans navn var
Fullerton og han var den dejligste mand hun nogensinde havde
drømt om.
  Hun vidste de skulle være sammen resten af livet.
  Skikkelsen kom nærmere og Randi trak sig om bag træet. Det
var alt for tidligt i forløbet til at han skulle bemærke hende. Hun
holdt vejret og forsøgte at høre hans trin, men der var for meget
larm. Hun vågede et blik.
  Fullerton var for en gangs skyld skrået tværs over krydset og
ind til bageren på hjørnet. Randi kunne se ham undersøge
mulighederne i samråd med den unge pige bag disken. Fullerton
pegede og pigen lagde noget brød i en pose. Han betalte og gik
ud af bageren. Han løftede hovedet og så direkte på Randi, der
så væk for at skjule ansigtet. Hun havde et stort tørklæde, der
dækkede hendes hår og en lang regnfrakke der dækkede hendes
krop. Fullerton kiggede i tre sekunder og gik videre.
  Hun pustede ud. Der var varmt inde under frakken og hun trak
ud i den et par gange. Hun så på sit ur. Hendes mor ventede

Side 2: Forrige side Næste side Gå til Top

hjemme i villaen. Randi begyndte at gå. Det blæste lidt og hun
trak regnfrakken tættere om sig. Det havde været en fantastisk
aften. Hun havde set Fullerton i seks minutter. Fem et halvt
mere end hun havde forventet. Og på grund af den lange lykke
hun havde følt gennemlevede hun ubesværet aftenens pligter
med sin syge mors mad og bad. Hun boblede indvendigt over
den farlige kendsgerning, at Fullerton jo havde set direkte på
hende. Den aften kunne hun næsten udholde moderens tak min
pige.
  Randis tanker gik igen til den plan hun havde lagt for sin
fremtid. Moderen måtte jo på et tidspunkt på plejehjem og så
var huset hendes. Hun ville indrette det så det var klart når
Fullerton flyttede ind. Og så ville hun bo sammen med Fullerton
altid. De skulle have tre børn. Igen sprang Randi over spørgs-
målet om hvordan man fik tre børn. Det blev for mærkeligt.
Hendes tanker sprang til billedet af hele familien ude på en eng
ved havet. Børnene leger og hun taler med Fullerton om alt
muligt. De spiser hendes madpakker og alle smiler.
  Igen sprang hendes tanker. Denne gang til planen for næste
dag. Hun skal have set Fullerton på vej hjemmefra for ellers kan
hun ikke vide hvor han skal hen den morgen. Hun kendte
efterhånden de fleste af hans ruter og som regel kom han den
samme vej tilbage.
  Men Fullerton havde set direkte på hende!
  Det var farligt. Hun var nok ikke helt parat til at møde ham.
Men hun vidste det ville blive snart. Næste uge ville hun gå på
indkøb og finde en kjole til den første gang. Men snart!
- Åh, sagde hendes mor og Randi sagde undskyld.
  Den næste morgen stod Randi på 1 af i alt 6 udkigsposter. Hun
havde valgt netop denne fordi risikoen for at blive opdaget her
var mindst og fordi hun stadigt kunne overvåge både indgangs-
døren og porten rundt om hjørnet. Når Fullerton smed skrald ud
gik han den vej. Det havde snydt hende nogle gange. Lange

Side 3: Forrige side Næste side Gå til Top

uvisse dage, hvor hun måtte tage fra sted til sted i byen på jagt
efter ham. Hele tiden i angst for at han skulle løbe ind i hende
eller bemærke hende overhovedet!
  Hun hørte lyden af hoveddøren og så Fullerton træde ud. Han
så op på himlen og gik ind parken. Så skal han på værtshus,
tænkte Randi og det var fint. Så vidste hun, hvad han lavede.
  En meget farlig idé ramte hende. Hun kunne vise sig for
Fullerton i dag. Ikke et møde men bare gå ind på værtshuset og
spørge om noget og så gå igen. Og undervejs lade sig registrere
af Fullerton og i det mindste selv se ham tæt på. Det sidste ville
hun elske og nyde i mange dage.
  Hun tog sin cykel og prøvede at tænke på noget andet, men
ideen  kom hele tiden tilbage og alt for hurtigt nåede hun værts-
huset med det grimme navn. Hun stillede cyklen en gade væk og
tog sine store solbriller på for en sikkerheds skyld. Hun stirrede
ind af vinduet til værtshuset, men kunne ikke se ham. Hm. Var
han gået på indkøb? Nej, der kom han rundt om hjørnet. Hun
trykkede sig op ad muren og lod som ingenting, mens to små
tyrkerdrenge grinede ad hende inden de sprang lige over vejen.
Randi pustede ud. Verden er farlig. Men hvad nu? Skulle hun gå
ind?
  Hun vidste hun ikke turde og undrede sig over at hun var på
vej hen mod døren til værtshuset. Hun åbnede og gik ind. Hun
tænkte ikke. Hendes øjne for rundt. Hun så Fullerton forsvinde
ud på toilettet og var nu vidne til at hun selv bestilte en kop
kaffe uden noget. Betalte. Og satte sig ved et bord i hjørnet ved
vinduet med god udsigt over hele lokalet.
  Nu kom reaktionen. Hendes muskler trak og hun måtte bøje sig
med hænderne knuget mod maven. Åh, hvad har jeg gjort? Hun
tænkte at hun jo bare kunne gå, men hendes ben var lammede
og hendes nakke smertede. Hun mærkede ud af øjets side at
Fullerton kom tilbage og gik hen til bardisken. Han fik en øl og
satte sig hos en mand der sad og skrev på computer.

Side 4: Forrige side Næste side Gå til Top

  Randi tillod sig et blik. De sad med siden til. Tjeneren kom
forbi hendes bord og fjernede et brugt askebæger. Han spurgte
Randi om noget. Hun fandt kun en afværgende lyd, men tjener-
en gik. Hun sad længe og var dybt forskrækket over tjenerens
pludselige tilstedeværelse.
  Randi var bange og anede ikke hvordan hun skulle slippe ud
igen. Hun havde heldigvis en af moderens parykker på under
tørklædet, men hun kunne ikke finde solbrillerne. Hun mærkede
at Fullerton så et kort øjeblik i hendes retning og hun stivnede
og holdt vejret for længe så hun næsten måtte puste højt bag-
efter.
  Jeg må ud, tænkte hun.
  Men hvad med kaffen. Hun så sin hånd nærme sig koppen,
men hun vidste hun ikke kunne løfte den. Tag det roligt Randi.
Fullerton ved ikke hvem du er. Brug nu tiden fornuftigt som
hendes far plejede at sige. Hun blev kold og rolig ved erin-
dringen. Hun isolerede først de to stemmer ved bordet selv om
der var anden støj i lokalet. Hun kunne ikke høre de enkelte ord,
men hun kunne følge samtalens udvikling. Der blev diskuteret
og talt højt og ind imellem grinede de to mænd så det gøs i
Randi.
  Hun talte til 10. Hun drejede langsomt hovedet og så direkte på
Fullerton. Hun gemte i sit hjerte linier farver og flader. Billeder
og film af den elskede til mange dage. Undervejs havde hun
langsomt talt til 7. Hun tvang hovedet tilbage og lukkede øjnene
for at gemme de syv sekunder så tydeligt som muligt. Lidt efter
åbnede hun øjnene men hun kunne ikke se. Hun havde fået en
ny farlig idé. Hun kunne gå en tur på toilettet. Det ville føre
hende lige bag om Fullerton og give hende mulighed for at se
ham rigtigt tæt på. Nej! Jeg tør ikke, tænkte Randi. Det er alt for
farligt. Det lange stykke langs bardisken, hvor Fullerton bare
kan dreje hovedet og se på hende nærme sig.
  Hun forkastede tanken og trøstede sig med, at hun ville tillade

Side 5: Forrige side Næste side Gå til Top

sig endnu et blik på Fullerton inden hun gik. Hun begyndte at
tælle, men hørte så en stol blive skubbet tilbage. Hun vidste at
Fullerton havde rejst sig og hun mærkede at han var på vej hen
imod hende! Hun frøs til sten. Hendes hjerte stoppede og
lungerne stod stille. Hun prøvede at lukke øjnene men kunne
ikke. Fullerton kom nærmere. Det trak og trak i hendes nakke.
Fullerton strøg ud af døren og der gik længe før Randi indså at
faren var overstået. Langsomt slappede hendes muskler af og
hun tog med begge hænder om koppen og kunne nu drikke lidt.
Åh, en oplevelse. Næsten en halv time. Hun måtte hen på et
gemmested og nyde mindet. Randi havde siden hun var en lille
pige altid haft en række steder i byen, hvor hun kunne være når
hun ikke kunne holde ud at være derhjemme. I dag ville hun
tage ud til Christianshavn.
  Randi sad på et forladt kontor i en lagerbygning i Frankrigs-
gade. Hun havde skaffet bord og stole og en sofa og hun havde
fundet en kontakt 20 meter ude i lagerlokalet med strøm til-
sluttet og havde selv trukket forlængeren. Rundt om sig i sofaen
havde hun genstande og minder om Fullerton. Heldigvis gik
Fullerton og strøede om sig med kvitteringer og billetter og alt
andet han ikke ville have i lommerne.
  Hun tog bunken med bankkvitteringer. Fullertons konto star-
tede hver måned med at styrtdykke fra et beskedent niveau. Det
skal jeg nok få styr på, tænkte Randi og smilede. Fullerton var
kær med sådanne ting som ansvar og penge. Men det kan jeg jo.
Farens endeløse enetaler og formaninger om netop disse emner
havde givet Randi en sund forståelse for penges værdi og et
tilbageholdt had til ansvar. Randi mente at hun havde noget til
gode. Nu ville hun selv skaffe det. Fullerton var hendes fremtid
ikke hendes syge mor. Og fremtiden var lige ved at komme.
Hun havde aldrig tidligere været så modig som i dag. Hun
rystede sig lidt ved tanken om dagens oplevelser.
  Hun havde mærket hede stråler fra Fullerton da han passerede.

Side 6: Forrige side Næste side Gå til Top

Havde han bemærket hende? Måske vidste han allerede alt om
hende? Åh, bare han gjorde tænkte hun og blev med det samme
iskoldt forskrækket. Tankerne myldrede, men hun fandt ikke et
eneste tegn på at Fullerton vidste noget som helst om hende.
Hun kunne mærke faderens hånd ryste hende i armen.
- Stop det pjat! Du er en stor pige! Jeg skal vel ikke blive vred?
  Randi er helt væk og hikster efter vejret.
- jeg.. jeg.. jeg..
- Tag dig så sammen.
  Rusk.
- jam.. jamm.. jeg..
- Jeg kan ikke høre hvad du siger. Tal højt og tydeligt.
  Rusk.
- Jeg.. jeg.. ved det ikke
- Du ved det ikke? Du ved ikke hvorfor du gør det? Ufatteligt.
- Und.. und.. undskyld, far.
   Rysten.
- Husk det så.
  Far ser på hende og ryster opgivende på hovedet.
- Gå så ind og se om din mor behøver noget.
  Randi løsner de hvide hænder og lægger omhyggeligt Fuller-
tons ting ned i en æske. Hun sidder længe og spekulerer. Hvor
langt tør hun gå? Hvornår? Hendes forsigtighed kæmper med
driften i hendes drømme.
  Da tiden nærmer sig tager hun hjemad. I aften ville hun sige til
moderen at hun blev hjemme, men at hun ville være alene inde
hos sig selv. Det var ikke noget hun tillod sig mere end nogle få
gange om året. Men i aften ville hun være på sit eget værelse og
tænke på Fullerton. Moderen var træt og tog det pænt. Det gør
ikke noget. Tak min pige.
  Hele aftenen overvejede Randi situationen, men kunne ikke nå
frem til en beslutning. Jamen, det må betyde at det er for tidligt.
Jeg skal åbenbart finde ud af noget mere om ham. Hvem han er

Side 7: Forrige side Næste side Gå til Top

over for andre måske?
  Den næste dag var Randi og Fullerton på biblioteket. Randi
havde ændret forklædning af bekymring for at blive opdaget.
Hun var iført lyse bløde bukser og en stør mørkebrun trøje. Hun
havde moderens festparyk på og sine store briller med gule glas.
Han kunne umuligt genkende hende. Hun tillod sig derfor at
følge efter ham ind mellem reolerne. Han blev væk et øjeblik,
men så kunne hun høre ham tale.
- Det glæder mig at du benytter din frihed, sagde Fullerton
henvendt til en person Randi heller ikke kunne se.
- Hvad mener du, lød en dum stemme.
- Ja, du går lige ind foran mig.
- Jeg må vel også se på reolen.
- Så jeg  skal altså flytte mig når du kommer?
- Åhr, hold mund.
- Fremragende, sagde Fullerton begejstret. - En skarp debattør.
En frihedens fortaler. En stor humanist i stædig kamp for alles
rettigheder.
- øh.. skrid!
- Spændende forslag i sin enkle tilgang til problemet. Men hvad
siger du til forslaget om du venter derovre til jeg er færdig med
at kigge på denne reol?
  Randi stod helt stille.
- Nej, det kan da være svært at skifte taktik efter så megen
forberedelse.
- Hvad..?
- Hvad skal du bruge de bøger til?
- øh.. jeg er gymnasielærer..
- Så må du undskylde. Vil en halv time her være nok?
- øh..
- Det er en aftale. Hav et godt liv.
  Fullerton gik og passerede tæt forbi Randi, der lige havde nået
at vende sig om. Hun var 100% sikker på at hans hånd havde

Side 8: Forrige side Næste side Gå til Top

strejfet hende. Men hun turde ikke vende sig før hun hørte hans
skridt langt væk. Han var på vej ind på læsesalen. Hun gik den
anden vej rundt og kunne se ham helt nede ved aviserne. Han
tog en og satte sig med ryggen til ved et af de små borde og
begyndte at bladre.
  Med ryggen til!
  Så kan jeg komme helt tæt på. Randi sank i knæene og blev
helt bange for sig selv, men hun mærkede sin krop nærme sig
Fullerton. Den satte hende lige bag ved ham og hun havde fuld
udsigt til hans nakke og ryg. Heldigvis lå der et blad på det lille
bord som hun kunne lade som om hun læste i. Hun mærkede sin
elskedes nærvær så stærkt at hun måtte krumme sig sammen for
at udholde det. Musklerne i arme og ben spændtes og lungerne
var fyldte. Hun kunne dufte ham. En let mandig parfume. Fra
hans deodorant, tænkte Randi og kunne nu bevæge sig.
  Hun sad lidt og fandt sig selv og samtidigt absorberede hun
alle sanseindtryk af den mand der skulle give hende livet og den
lange lykke hun fortjente. Nu havde hun stof til hele næste dag.
Hun måtte holde en pause. Det var alt for tidligt at hun viste sig
for Fullerton. Hun lukkede bladet og rejste sig stille og gik.
Halvvejs tilbage hørte hun en stol knirke som om nogen vendte
sig og så efter hende, men hun kunne bare skynde sig ud.
  Var det Fullerton, der kiggede efter hende. Hvad så han? Nej,
kun trøjen og parykken. De skulle ikke bruges igen foreløbigt,
noterede hun sig og tog ud til Valby, hvor hun havde en rede i
nærheden af stationen. Hun havde selv sat en hængelås på
døren, så hun kunne se om der havde været nogen. Hun tog det
store bundt nøgler frem og fandt den rigtige. Låsen gik op og
hun smuttede ind i en mands tidligere hobbyværksted. Der stod
endnu en høvlbænk, som Randi brugte til at stille figurer på.
Også her havde hun en sofa, et bord og nogle lænestole. Også
her havde hun elektricitet. Og her havde hun musik.. Hun valgte
noget kor og skruede lidt op. Hun lagde parykken og frakken og

Side 9: Forrige side Næste side Gå til Top

tændte for elvarmen. Der blev hurtigt rart i lokalet. Hun lavede
te og satte sig i sofaen. Hun var stadigt rystet over sine hand-
linger det sidste par dage. Tænk at hun kunne være så modig.
Nå, men nu var tiden til at tænke på alt det hun havde fået at
vide. Randis tanker svævede fra drøm til virkelighed til drøm-
mens sødme igen. Så vågnede hun pludseligt. Noget havde
ligget og ventet på at blive tænkt på.
  Det var Fullertons duft.
  Den havde givet nogle helt andre fornemmelser i kroppen end
hun var vant til. De var meget sære, men ikke ubehagelige. Hun
fik en frygtelig tanke. Og der i Valby i et hobbyværksted i dæm-
pet belysning og med lyden af et stort kor i baggrunden rødme-
de og rødmede Randi og kunne ikke stoppe. Tanker og følelser,
billeder og fortrængte filmstumper malede rundt og hun gispede
efter vejret.
- Så er det nok, Randi! råbte hendes far på 20 års afstand og
hun blev forfjamsket, spildte te og kunne ikke få parykken til at
sidde.
  Hun måtte ud og gå!
Vejret var ikke godt. Hun gik over på Vester Kirkegård og tra-
vede rundt i timevis for at få styr på sine følelser. Mange ting
hun havde hørt i sit liv dukkede op og pegede mod det samme.
Hun havde set det altid, men aldrig forstået det eller ønsket at
forstå det. Men nu gik det op for hende. Ikke i nøgne detaljer for
sådanne billeder havde Randi ikke. Men dog ting som tøj og hår
og bevægelser og duft. Jeg må ud og købe nyt tøj, tænkte hun og
var lige ved at starte en ny gang rødmen. Hun gik hjem og
udførte aftenens pligter hurtigt.
  Tak min pige. Tak min pige.

  Så snart hun kunne komme af sted den næste dag tog Randi
ind til byen for at købe ind. Men meget hurtigt gik det op for
hende at hun ikke anede hvad hun skulle bruge. Hun havde brug

Side 10: Forrige side Næste side Gå til Top

for hjælp. Hun gik ind i Magasin og brugte tid på at iagttage
ekspedienterne inden hun udvalgte en kvinde i fyrrene med
rolige bevægelser.
  Kvinden var ægte sød. På en halv time havde hun udstyret
Randi med alt hvad hun skulle bruge til at se flot ud undtagen
sko og makeup. Kvinden ringede ned til de to afdelinger. Hun
fortalte Randi navnene på dem hun skulle spørge efter og sendte
hende videre med et stort smil. Ægte sød. Randi fandt flere par
sko hun kunne bruge. Og alt den make-up! Åh, og parfumen.
Hun tog en Taxa til Valby og skyndte sig ind med pakkerne i
det tidligere hobbyværksted. Her havde Randi et stort spejl og
her legede Randi for første gang en voksen kvinde.
  Hun rødmede og grinede og blev alvorlig og en smule bange,
men så prøvede hun noget andet og lidt efter grinede hun igen.
Særligt den make-up. Den ændrede hende til noget hun ikke
vidste hvad var.
  En fremmed. En kvinde. En voksen.
  Hun vaskede sig og tog ud til freden på Christianshavn. Hun
var i tvivl. På den ene side virkede det alt for tidligt at henvende
sig til Fullerton og på den anden side var der noget der pressede
hende fremad. Hun trængte sådan til at blive elsket. Hun trængte
til at være sammen med Fullerton og leve deres gyldne fremtid.
Hun trængte til at kysse. Og så rødmede Randi igen, men nu
kunne hun også grine lidt.
  Kysse.
Hun sagde ordet højt igen og følte sig glad som aldrig nogen-
sinde før. Min Fullerton. Min elskede. Jeg bliver nødt til at
møde dig. Hun holdt vejret, men der kom ingen angst. Jeg tør
godt. Igen holdt hun vejret. Ingen angst. Hun sprang op for at
danse og slog sit knæ mod bordet. Men det var lige meget. Hun
vidste hvad hun måtte gøre.
  Randi havde besluttet sig for at sende et brev. Et brev hvor hun
inviterede Fullerton til et møde på en cafe på Gl. Kongevej

Side 11: Forrige side Næste side Gå til Top



Kære Fullerton

Du kender mig ikke endnu selvom du har set mig flere
gange. Jeg elsker dig. Det har jeg gjort fra jeg så dig første
gang og nu synes jeg at vi skal ses. Jeg glæder mig til at
kysse dig. Jeg synes vi skal mødes på Atlanta cafeen på Gl.
Kongevej på onsdag kl. 15. Jeg har en mørkerød bluse på og
lyst hår.

Du kan sige ja ved at stille din CD med B.B. King i vinduet i
dit soveværelse.

med de kærligste tanker

Randi



  Hvad vil en mand tænke, der får sådan et brev. Mange vil nok
blive skeptiske og tro det er en spøg, mange vil smide det ud og
andre igen vil grine ulvesmilet. Vi kender ikke Fullertons
overvejelser, men det er en kendsgerning at brevet overbeviste
Fullerton om at han burde reagere, for den næste dag stod der
en CD i hans vindue. Den anden kendsgerning er naturligvis
Fullerton ved et bord på café Atlanta onsdag 10 minutter i 15.
Den tredje kendsgerning er Fullertons Hawaiskjorte, der
sjældent ser dagens lys. En fjerde kendsgerning er at Fullerton
intet har at miste



Side 12: Forrige side Næste side Gå til Top

  Fullerton havde allerede købt sig en kop kaffe da Randi trådte
ind. Hun havde længe holdt øje med Fullerton og først nu hvor
han sad ned gik hun ind. Han så på hende. Han så kort op og
ned af hende. Han så på hende og smilede. Hun nejede da hun
trykkede hans hånd. Og så vidste hun ikke hvad der mere skulle
ske. Men Fullerton trak stolen ud og hun kunne sætte sig.
Ganske langsomt kom samtalen i gang men Fullerton var så
venlig og sød at hun snart havde fortalt alt om sig selv. Fullerton
spurgte så hvordan hun havde fundet ham og hun svarede ved at
fortælle sandheden. Fullerton syntes ikke det var mærkeligt. Det
var så nemt at tale med ham. Ikke pinligt eller flovt. Dejligt. De
fik kaffe flere gange og talte i timevis.

Femte kendsgerning. To i taxa til Valby.

  Randi havde gjort hobbyværkstedet parat til Fullertons besøg.
Der var varmt og der duftede af blomster og fyrretræ. Hun
havde købt øl af den type Fullerton altid drak og en flaske whi-
sky som hun selv kunne lide. De satte sig i sofaen og skålede...

  Den nat blev Randi beruset, forkælet og endnu mere forelsket i
Fullerton. Han var utrolig sød og ligetil og han hjælp hende med
det hele. Han viste hende ting hun aldrig ville have tænkt på og
han gav hende de mest vidunderlige strømme i kroppen. Randi
overgav sig og blev til luft i høje bjerge. Fullerton fik hende til
at føle sig som en voksen kvinde og samtidigt som en meget
lille pige. Og det føltes godt.
  De næste uger var  Randis lykkelige tid. Hun var ikke sig selv
og gled ubesværet gennem dagene og pligterne med mor. Selv
mors stadigt mere indtrængende Tak min pige hørte hun ikke.
  Når et livslangt håb indfries ændres et menneske og Randis
selvværd voksede og voksede. Hun fik ny frisure og købte
masser af nyt tøj og brugte mange timer på at se sig i spejlet.

Side 13: Forrige side Næste side Gå til Top

Randi begyndte at holde af sig selv. Hun opdagede at hun fyldte
mere på fortovet. Selv større mænd gik udenom hende og hunde
klemte sig ikke ind mellem hende og væggen mere. Hun nød sit
nye jeg og at være forelsket, men som ugerne gik begyndte hun
at se Fullerton klarere.
  Og hun begyndte at tale med ham om småting han kunne æn-
dre. Som regel grinede Fullerton, men en enkelt gang havde han
rynket panden og sagt at det skulle hun nok ikke blande sig i.
Randi var blevet lidt forskrækket, men ikke nok til at lade være.
For der manglede så lidt i at Fullerton var som hun havde fore-
stillet sig.

  En aften havde de aftalt at gå i byen for at høre et band
Fullerton var interesseret i. De mødtes på Rådhuspladsen og
efter et kys trak Randi sin finger henover Fullertons skægstubbe
på kinden. Han trak hovedet til sig og de begyndte at gå. Hun
prøvede igen at få Fullerton til at gå hurtigere, men det var
næsten umuligt. Randi følte sig rastløs. Hun vendte sig mod
Fullerton.
- Skulle vi ikke gå i biografen i stedet for?
  Fullerton stoppede og så på hende.
- Har vi ikke aftalt at vi skulle på Blues House i aften?
  Hans stemme var rolig og alvorlig.
- Jo, men .. vi kunne da godt lave noget andet.
- Hvorfor skulle vi så lave en aftale?
  Fullertons stemme er stadig rolig. Hans øjne stirrede i hendes.
- Det var dig der ville have en aftale, sagde Randi og nikkede.
- Du sagde Jatak.
- Det var for din skyld.
- Du mente det altså ikke?
  Fullerton lagde hovedet lidt tilbage. Det gjorde hendes far også
altid.
- Er det ikke lige meget nu?

Side 14: Forrige side Næste side Gå til Top

- Så aftalen er ligegyldig nu, spurgte Fullerton og så på hende
med et blik hun ikke kunne lide.
- Jamen du siger selv man skal være åben og fri. Randi forsøgte
et smil.
- Det var jeg også da jeg valgte at indgå den aftale.
- Så du har ikke lyst til at gå i biografen?
  Fullerton åbnede sin ene hånd mod hende.
- Lad mig sige det på denne her måde: Jeg skal hen på Blues
House. Vil du med?
- Vil du gerne have mig med, spurgte Randi. Noget i hans tone-
fald gjorde hende pludseligt til en lille bange pige. Den nye
stærke Randi var væk.
  Fullerton så hvad der skete og tog om hende. Lidt efter gik de
på Blues House.

  En uge senere sad Fullerton og Randi i hobbyværkstedet og
diskuterede en oplevelse, der havde gjort dem begge meget
vrede.  Randi havde købt en gave til Fullerton. En hat som hun
troede han ville blive glad for. For at overraske ham var hun
troppet op på hans værtshus og sat hatten på hans hoved foran
flere af hans venner. Hatten havde set fuldstændigt latterlig ud
på Fullertons hoved og selv Randi havde grinet. Men Fullerton
havde ikke moret sig og havde været ubehageligt tavs siden.
Randi vidste, at der nu ville komme en længere udbrud og hun
vidste at hun intet kunne gøre før det var overstået. Men
Fullerton overraskede hende og sukkede kun. Han rystede på
hovedet.
- Hvorfor, spurgte han.
- Jeg troede du ville blive glad for en hat. Du har jo ikke nogen.
- Det er fordi jeg hader hatte.
- Det kunne jeg ikke vide, sagde Randi og følte sig såret. Hun
havde virkeligt tænkt på at gøre noget godt.
- Du kunne have spurgt, sagde Fullerton.

Side 15: Forrige side Næste side Gå til Top

- Så var det jo ikke en overraskelse.
- åhrr.. mon ikke? Jeg havde aldrig gættet på at du ville gøre
mig til grin foran mine venner.
- Det gjorde jeg heller ikke.
- Du grinede sammen med dem. Det gjorde ondt.
  Fullerton så på hende uden at smile.
- Så må du være lidt mere hårdhudet. Randi slog med nakken.
  Fullerton så forbavset på hende og sad stille et øjeblik. Randi
så udfordrende på ham. Men han rystede bare på hovedet.
- Jeg er ked af det Randi, men det går ikke med os to. Vi er alt
for forskellige.
  Randi blev kold. Alt revnede og hun var år tilbage.
- Det mener du ikke, sagde hun og lagde armene om hans hals
og forsøgte at kysse ham. Han fjernede langsomt hendes arme.
- Desværre Randi. Jeg kan virkeligt godt lide dig men jeg elsker
dig ikke. Og du elsker ikke mig. Du er vel ikke engang særligt
forelsket mere. Er det ikke rigtigt?
  Og Randi hørte den nye Randi tale.
- Jo, det er det vist.
- Hmm, sagde Fullerton. - Så er det ikke så svært at skilles. Jeg
har haft en god tid og er glad for at have mødt dig.
  Randi nærmede sig og hviskede.
- Tak i lige måde. Jeg vil aldrig glemme dig.
  De kyssede og Fullerton rejste sig. Sådanne sekunder var altid
svære, men han fik sagt farvel og Randi fik sagt farvel og Ful-
lerton gik ud af døren.
  I en uge blev Randi hjemsøgt af de gamle dæmoner. Hun var
intet værd og fortjente kun sin skæbne. Ingen elskede hende og
ingen kunne hun elske.
  En formiddag sad Randi i hobbyværkstedet og tænkte på tiden
med Fullerton. Hun tænkte på den første tid og hørte sin stemme
sige.
- Sådan vil jeg have det igen!

Side 16: Forrige side Gå til Top

  Og med det samme begyndte energien at rulle.
  Et par dage senere havde hun købt og lært at bruge et kamera.
Og hun havde taget billeder i kvarteret. Billeder af mulige
mænd. Hun havde taget mange ruller film og sad nu og så på
resultaterne. Billederne lå spredt ud over sofaen og bordet. Det
var mange mænd.
  Randi blev rolig. Hun skulle kun bruge én og havde tid til at
vente til hun fandt den helt rigtige. Undervejs var det vel tilladt
at have det lidt sjovt?
  Nu vidste hun jo hvordan man gjorde.

  Et par måneder senere havde Randi haft fire kærester. Alle var
de dejlige mænd og alle gav hende en masse. Men disse gange
havde hun selv endt forholdene. Hun havde jo ret til at prøve sig
frem til hun fandt den rette mand til hende. Hun elskede sit liv
og hørte næsten ikke moderens Tak min pige mere. Mændene
var vilde med hende. De elskede at gå i seng med hende og hun
blev overøst med blomster og gaver. Livet glødede for Randi og
det kunne ses på hende. Hun strålede og mange mennesker
smilte til hende på gaden.
  Dagene gik med at gøre sig selv smukkere. En fredag havde
hun været til frisøren og vidste at det var blevet godt. Hun trådte
ud på fortovet og stod lige foran Fullerton.
  De så overrasket på hinanden, men smilede samtidigt. Fuller-
tons øjne gled beundrende op og ned ad hende.
- Skal vi nappe en kop kaffe, spurgte Fullerton.
  Hun var fristet, men så mærkede hun en anden følelse.
- Desværre har jeg en date, sagde Randi.
   Og nød skyen på Fullertons ansigt.




 

Blues i 12 takter af Søren Ulrich Pedersen